User Tools

Site Tools


problem

This is an old revision of the document!


Hvad er et problem?

Et problem kan defineres som:

      En dokumenteret eller argumenteret anomali, antinomi, antagonisme eller kontradiktion.
      En anomali er i videnskabeligt sprogbrug et unormalt forhold, noget afvigende fra normen eller reglen, det forventede, det lovmæssige eller det sædvanlige. [1]
      En antinomi eller et paradoks er en påstand om fx. et forhold, som er velbegrundet evt. korrekt, men som er i modstrid eller uoverensstemmelse med gængs mening eller hvad der empirisk kan måles eller iagttages. [2]
      En antagonisme eller en modsætning er et kontrastforhold mellem noget, der er helt forskelligt fra noget andet, som tilhører samme kategori, type eller art. [3]
      En kontradiktion eller en modsigelse er samtidig forekommende udsagn eller forhold i virkeligheden, der gensidigt udelukker hinanden. [4]
      At anomalien, paradokset, modsætningen eller modsigelsen er dokumenteret betyder, at den er empirisk funderet, godtgjort, belagt eller bevist af en samling påstande , hvor én - konklusionen - fremsættes som begrundet af de øvrige.
      At anomalien, paradokset, modsætningen eller modsigelsen er argumenteret betyder, at den er underbygget af en samling påstande, hvor én -  konklusionen - fremsættes som begrundet af de øvrige, præmisserne.

Formålet med problemløsningen - arbejdet med projektet - kan være:

      1. Forståelse eller erkendelse. Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvorfor ...?"
      2. Forandring (eksempelvis konstruktion eller løsning - teoretisk eller praktisk). Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvordan ...?" (Hvordan opnås eksempelvis en ny situation, et nyt forhold, en ny konstruktion )
      3. Forståelse og forandring. Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvorfor ... og hvordan ...?"

Definitionen samler alle forlagspublicerede definitioner, der gennem tiderne er lanceret på Aalborg Universitet [5]. Den kan rumme de forskelligheder og traditioner for erkendelse og videnstilegnelse og -anvendelse, der findes på universitetet. Den baserer sig på klart definerede begreber, er let at forstå og anvende.

[1] Lübcke, 1983 s. 20, Hanneborg, 1994 s. 16
[2] Lübcke, 1983 s. 328, Hanneborg, 1994 s. 96
[3] Dahlerup, Verneer, bind 14, 1933, 2. oplag 1968 s. 286
[4] Lübcke, 1983 s. 246, Hanneborg, 1994 s. 84
[5] Qvist, 2004 s. 78

Litteratur
Dahlerup, Verneer (grundlægger): Ordbog over det danske sprog, bind 14, 1933, 2. oplag 1968 s. 286
Hanneborg, Bente og Knut: Filosofisk ordbog, 1994
Lübcke, Poul: Politikens filosofi leksikon, 1983
Qvist, P. Defining the problem in problem based learning. In Kolmos, A., Fink, F. & Krogh, L. (eds) (2004). The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges. Aalborg: Aalborg University Press
Qvist, P.: The Aalborg Model and The Problem, 2010. http://www.box.net/shared/i5rgcasy52

problem.1291812361.txt.gz · Last modified: (external edit)

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki