En problemformulering er, som ordet antyder, en formulering af et problem. Normalt vil en problemformulering være formuleret som et eller flere spørgsmål, der udtrykker problemet. Nogle spørgsmål bliver binære, dvs. kan kun besvares med et ja eller et nej. Derfor er det vigtigt, at spørgsmålet bliver uddybet med delspørgsmål.
Her er et eksempel fra opslaget om problemer:
En gruppe elektronikingeniørstuderende har tænkt sig at finde ud at om det er muligt at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere, der findes på markedet. De kan formulere følgende problem:
Men dette er et spørgsmål, der besvares med et ja/nej, så det skal enten omformuleres eller (bedre) have nogle passende underspørgsmål. Nogle bud på underspørgsmål er:
Det er vigtigt, at de studerende er opmærksomme på, hvor i deres problemstilling, der befinder sig et problem. Hvor er der den modsætning, som udgør et problem?
Det er også vigtigt, at de studerende bliver i stand til at stille de præcise spørgsmål. Bemærk, at underspørgsmålene i eksemplet ovenfor er såkaldte hv-spørgsmål. I problemformuleringsfasen, når problemet er identificeret, kan man derfor bede de studerende om at stille en række hv-spørgsmål og gruppere dem.
Problemformuleringen findes i rapportens indledning, og svaret på spørgsmålene i problemformuleringen findes i rapportens konklusion.