Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

--- problem [2010/12/09 19:35] – [Litteratur] hans
+++ problem [2026/07/07 07:32] (current) – external edit 127.0.0.1
@@ Line 1: / Line 1: @@
 ====== Hvad er et problem? ======
+Ordet problem kommer fra græsk πρόβλημα - próblema - „det, som foreligger" (til løsning).
 Et problem kan defineres som en dokumenteret eller argumenteret //anomali//, //antinomi//, //antagonisme// eller //kontradiktion//.
@@ Line 21: / Line 23: @@
 Definitionen samler alle forlagspublicerede definitioner, der gennem tiderne er lanceret på Aalborg Universitet [5]. Den kan rumme de forskelligheder og traditioner for erkendelse og videnstilegnelse og -anvendelse, der findes på universitetet. Den baserer sig på klart definerede begreber, er let at forstå og anvende.
+I en del tilfælde indebærer løsningen på problemet, at man finder ud af om et bestemt objekt (et fysisk objekt eller et abstrakt objekt - som f.eks. et matematisk objekt) kan eksistere. Sådanne problemer kan nemmest formuleres som //eksistensproblemer//, hvor man i projektarbejdet søger svar på "Findes der en/et... hvorom det gælder at...?"
 ===== Eksempler =====
@@ Line 33: / Line 37: @@
 På samfundsvidenskab registrerer en gruppe, at flere og flere arbejdstagere over 50 år registreres som ledige. De registrerer også, at der i offentligheden og blandt fx ansvarlige politikere og organisationsrepræsentanter tales om nytten af seniorernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet. Man taler undertiden ligefrem om det grå guld. Det er et paradoks. Gruppen vil på den baggrund gerne vide, hvorfor der registreres flere og flere ledige over 50 år, når denne gruppe også betegnes som arbejdsmarkedets grå guld.
+Til sidst et eksempel på et problem, der nemmest kan forstås som et eksistensproblem (problemet med ghettoblasteren ovenfor kan også forstås på denne måde):
+I teoretisk datalogi kan man definere en lang række forskellige såkaldte adfærdsækvivalenser for parallelle processer. En gruppe studerende ved, at der findes sunde og fuldstændige aksiomatiseringer af mange gængse ækvivalenser, dvs. et endeligt antal love som gør det muligt at bevise om to give processer er ækvivalenser. Men der findes også et antal ækvivalenser i litteraturen, hvor man ikke ved om en sådan aksiomatisering findes. Gruppen vil derfor for en af disse ækvivalenser finde ud af om der eksisterer en sund og fuldstændig aksiomatisering for den.
 ===== Henvisninger =====